RASK på Læsø 15-8-2015
Naturen, Kunsten og Rasket. Af Olav Juul Gaarn Larsen Læsø.
Naturen er et af de begreber, der i vores moderne tid, er udsat for massiv begrebsforvirring f. eks.:
Vi har i Danmark en styrelse der hedder naturstyrelsen, medarbejderne i styrelsen må jo betragte sig som guddommelige, for vi mennesker er næppe i stand til at styre naturen.
Et andet eksempel, vi har i Danmark en forening, der hedder ”Danmarks Naturfredningsforening”. Foreningen ser landskabet i et museumsperspektiv; den vil bevare landskabet, som det er.
Derfor er navnet helt forkert, foreningen burde hedde ”Danmarks Landskabskonserverings Forening” for naturen ændrer sig hele tiden.
Jeg har nogle kommentarer til begrebet naturen, om begrebsforvirringen bliver større eller mindre af det, er jo så et åbent spørgsmål.
Naturen er ikke et sted! Naturen er alle stæder! Naturen er den urkraft, der driver hele universet. Den bryder alting ned, for at bygger det op igen som noget andet, et uoverskueligt kosmisk stofskifte.
Naturen er som tiden, den stopper aldrig op, eller måske er den selve tiden?
Vi mennesker er en del af naturen, vi lever af den, vi lever i den og vi må leve med den.
Jeg tror naturen har en skaber, den er alt for guddommelig, til at være kommet af ingen ting.
Vores bekymring for, om vi kan ødelægge naturen er helt ubegrundet, den var her længe før vi mennesker kom til, og hvis vi er så dumme, så vi ødelægger vores eget eksistensgrundlag og uddør, vil naturen fortsætte uden os i al ubemærkethed, vi kan ikke beskytte naturen og den beskytter ikke os.
Sagt på en anden måde, det er vores eget eksistensgrundlag og det vi kalder herlighedsværdier, vi skal værne om, ikke naturen den klarer sig fint, helt uden vores hjælp.
Vi får al vores energi fra naturen, både den naturen har samlet op gennem millioner af år, og som vi er ved at ødsle bort, og den energi, der kommer til os hver dag, vi har kun naturen at leve af, det må vi leve med.
Naturen har til alle tider spillet en stor rolle i kunsten, det ville jo også være mærkeligt hvis vores eksistensgrundlag ikke optog kunstnerne.
I dag, hvor alting er blevet delt op i utallige specialer, er behovet for at der er nogen, der ser på helheden, større end nogen sinde før.
Det er her, kunsten kommer ind i billedet, kunstens opgave er i tekst, billeder og musik at fortolke den helhed, der er så svær at få øje på. Det er kunstens lod at beskrive og formidle, hvordan vi undgår at ødelægge vores eksistensgrundlag og vore herlighedsværdier, når vi hele tiden bliver flere og flere?
Det er ikke den fattigste del af verdens befolkning, der misbruger klodens resurser, det er os i de rige lande, der arbejder utrætteligt på at få resurserne brændt af hurtigst muligt.
For mig er Rasket affald, noget vi har kasseret, fordi vi ikke ønsker at bruge det mere.
Jeg vil nævne 3 muligheder, der kan få os til at udnytte tingene bedre.
Den mest effektive er, hvis vi bliver fattigere, så begrænses vore forbrugsmuligheder samtidig med at opfindsomheden stiger, så evnen til at udnytte tingene bliver langt bedre.
Den anden mulighed er at samfundet lægger afgifter på produktionsprisen. Det fremmer også opfindsomheden, men det kræver at samfundet forvalter afgifterne på en bæredygtig måde, ellers er vi lige vidt.
Den tredje mulighed, at vi bliver oplært til at økonomisere med resurserne, så det er naturligt for os at udnytte tingene fuldt ud, er langt den bedste; men det er en stor pædagogisk opgave, der ikke er uden udfordringer - for som min far sagde: ”Det, ham der opfandt senneppen blev millionær af, var det, der sad tilbage på tallerknerne”.
Det, kunstnerne kan, er at synliggøre, hvor tåbeligt vi bærer os ad! Det er frem med rasket et eks. på.
Kunsten kan også overbevise os om, at der er andre værdier i livet end magelighed og økonomisk vækst.
Jeg vil slutte med et lille eks.: For nogle år siden hørte jeg en diskussion på Nordjyllands Radio mellem en familiefar og en præst. Den drejede sig om åbningstider i butikkerne, faderen mente, det var vigtigt, at forretningerne var åbne om søndagen, for det gav en god oplevelse og et godt familieliv at hele familien kunne gå ud og købe ind sammen, det var så hyggeligt.
Præsten mente, at det også kunne være hyggeligt, hvis hele familien gik hen i kirken, måske kunne børnene synge i koret og bedsteforældrene kunne være med for at høre dem synge.
Hvad familien vil vælge ved jeg ikke, men jeg ved at det sidste forslag kræver langt færre materielle resurser end det første.