Kunsten i udkantens affald
Af Tom Andersson
Norge, Island og nu Læsø har i henholdsvis 2013, 2014 og 2015 været vært for et kunstprojekt, som har til formål at udvikle samtidskunst og samtidig skabe opmærksomhed om ressourcerne og mulighederne i områder, som nogle betragter som udkant, andre som periferi og atter andre som centrum…
Fælles for de samfund, som har lagt hjerterum og husrum til de syv nordiske kunstnere og projektdeltagere i projektets 14 dage, er at de er små samfund i store forandringer.
Disse små samfund løser udfordringerne på forskellig vis med brug av lokale ressourcer, og det samme har været udfordringen for de medvirkende kunstnere; de har haft til opgave at skabe samtidskunst med brug af ting, som de har fundet lokalt. Titlen på projektet er Frem med Rasket, Rasket betyder på norsk affald eller fundne ting, og de syv kunstnere har på hver deres måde skabt kunstværker af elementer , som enten har været smidt ud eller blevet fundet,
Hele det treårige projekt er kommet i stand med støtte fra bl.a. Nordisk kulturfond og lokale aktører som fx Region Nordjylland og Læsø Kommune. Formålet med projektet har bl.a. været at vise, at samtidskunst kan være en ressource i små lokalsamfund og et godt virkemiddel til at skabe refleksion og udveksle erfaringer.
Som afslutning på projektet åbnes en udstilling med de værker, som kunstnerne har produceret i de 14 dage på Læsø. Og der afholdes også et seminar over temaet Ressourcer i tre kystkommuner i Norden. Lederen af Læsø Kunsthal Jon Eirik Lundberg bød velkommen og Leif Ladefoged supplerede med velvalgte or om kultur, samtiskunst og Læsø. Eneste forstyrrende element var en stor forbipasserende, som havde sneget sig ind og summede rundt blandt de fremmødte. Set viste sig heldigvis at være en skadelig bi trods størrelsen, nemlig en lille performance af Janne Aas fra Norge. Containerfund bag blomsterværk.
En af de medvirkende kunstnere er Islandske Hrafnhildur Sigurdardottir, som både har været på stranden og i containeren for at finde råvarer til sine kunstværker: Jeg gik faktisk en rigtig lang tur langs stranden fra Østerby og helt ned til Bløden Hale, og fandt kun meget lidt av affald, og det er nu imponerende, fortæller Hrafnhildur Sigurdardottir, som i alle tre lande har spurgt lokalt, om det var muligt at finde affald på kyststrækningerne. Alle tre steder var svaret, at det ikke lå noget affald, men som Hrafnhildur smilende konstaterer, så var der nu en del alligevel i både Norge og Island, Men ikke på Læsø – i hvert fald ikke den dag , da Hrafnhildur gik langs stranden.
Til gengæld fadt kunstneren så en kasseret orange regnjakke i havnens container. Regnjakken blev vasket og siden klippet i ganske små stykker på 1x1 cm, og så har Hrafnhildur tegnet bittesmå blomster med kuglepen på de små stykker, sat dem på en knappenål og monteret alle de små stykker orange regnjakke i et fint mønster, så man nu i Læsø Kunsthal kan se værket som ny fylder ca. 3 x 4 meter på en hvid væg. Jeg kan godt lide tanken om, at brugte eller kasserede ting får nyt liv, siger Hrafnhildur.
Læsø er for vacker
Norske Rune Johansen er fotograf og har både udstillet og udgivet bøger med sine fotos, som ofte viser den upolerede virkelighed. Rune Johansen har medbragt en kasse med billeder fra de to steder, hvor projektet har været før besøget på Læsø. Nemlig Smøla i Norge og Skagaströnd på Island. Billederne viser både naturen , menneskene og husene, men i samlingen af fotografier leder man forgæves efter motiver fra Læsø: Ja, Læsø er for vacker, siger Rune Johansen smilende på klingende norsk – så jeg har ingen billeder taget her. Flere af de lokale mener nu nok, at Rune Johansen sagtens havde kunnet finde trøstesløse huse og skæve eksistenser at fotografere på Læsø, men Rune Johansen holder fast i sin vurdering af at Læsø er for køn til at fotografere for ham.
Nyt skib af gammel tra Udenfor Læsø Kunsthal har flere forbipasserende gennem den seneste tid kunnet se to værker af den norske kunstnere Mona Eckhoff Sørmo. Begge værker er skabt af drivtømmer og affaldstræ og har været genstand for en del kommentarer af forskellig art. For Mona Eckhoff Sørmo har opholdet og arbejdet på Læsø været en meget positiv oplevelse: Vi når virkelig at komme tæt på det lille samfund her i Østerby og for mig har det været herligt at stå med mine byggematerialer, som bl.a. stammer fra en skrottet fiskekutter, og så kører fiskerne forbi på deres knallerter og hilser og vinker, siger Mona Echoff Sørmo. Det ene værk ar profil som et skib og er skabt af affald og som Mona Sørmos søn på 6 bemærkede var det imponerende, at det træ som havde gået så meget igennem, stadig kunne bruges.
Udstillingen Frem med Rasket kan opleves i Læsø Kunsthal frem til 18. Oktober.
Seminar satte Læsø i Centrum
Læsø Posten | 19.08.2015 | Side 10 | 1066 ord | Artikel-id: e52b85c6 | Original artikel
af Tom Andersson tom.andersson@nordjyske.dk
MÅGESKRIG OG en hurtigt voldsom regnbyge, der pisker havnebassinets overflade op, dannede den rette ramme om bødehusets mødelokale, som lørdag den 15. august lagde rum til kunstprojektet RASKs seminar om samtidskunst og lokale ressourcer.
Seminaret markerer afslutningen på dels et 14-dages projekt, hvor 7 nordiske kunstnere har arbejdet på Læsø med at skabe værker til en udstilling med titlen Frem med Rasket, dels hele projektet RASK, hvor 3 kystkommuner har dannet rammen om det tre-årige projekt, som skulle sætte fokus på samtidskunstens og de små samfunds forandring.
Filosofier, filosoffer og filosoferen
På Læsø var der sammensat et imponerende program med oplægsholdere fra både kunstens, kulturens, filosofiens og virkelighedens verdener, og programmet blev med sikker hånd bundet sammen af Læsø Kommunes kulturmedarbejder Leif Ladefoged.
Undervejs blev programmet kun afbrudt af en overdådig frokost med naturligvis jomfruhummer, fiskefrikadeller og andet godt, som blev sat til livs i bødelokalet med udsigt over fiskekutterne i Østerby havn.
Kunstnerisk rum er et sundhedstegn
Jon Eirik Lundberg, som er daglig leder af Læsø Kunsthal og selv uddannet filosof, talte bl. a over vigtigheden af at have et offentligt rum for debat, og at et systems sundhed på mange områder kan aflæses i den frihed, som samfundet giver kunstnerne til at agere i: -Der er en stor sammenhæng mellem kunstnerens frihed til at leve og producere og virke i et samfund og den politiske frihed i et samfund.
Det samfund, som tillader kunstnere at virke og provokere, har også rum til politisk frihed, og den deraf følgende økonomiske frihed, sagde Jon Erik Lundberg.
Egen filosof
Læsø kan på samme måde som fortidens førende græske byer prale af at have sin næsten egen filosof, nemlig nordmanden Hans Kolstad, som på sædvanlig underholdende og kompetent vis fortalte om, hvorfor Læsø på mange måder nu betragtes som kunstnernes kilde. Hans Kolstad kom også ind på Læsøs centrale placering i den nordiske mytologi, og tryllebandt tilhørerne med en næsten øjenvidnelignende beretning fra Ægirs gæstebud på Læsø for guderne, hvor Loke ankom uindbudt og tvang sig adgang for at revse guderne og udstille deres svagheder og løgne.
Ifølge Kolstad var hændelsen afgørende for opståelsen af moralbegrebet, fordi Loke introducerer begrebet sandhed og løgn. Hans Kolstad brugte også en del tid i sit indlæg på at forklare fortællingens væsen: -Fortællingen er vigtig, fordi den genoplever menneskets intuitive måde at opleve på, og så har fortællingen uanset medie den evne, at den skaber bevidsthed og giver fælles oplevelser, fremhævede Hans Kolstad.
Den norske filosof plæderede også for, at vi ikke nøjedes med fortidens fortællinger, men hele tiden søger at skabe vores egne nye: -Fortidens fortællinger kan give os en forståelse for, hvordan de dengang opfattede det, som foregik rundt om dem. Vi er nødt til at skabe vores
egne fortællinger for at skabe grobund for reflektioner over det, der sker i vore dage også, fortalte Hans Kolstad.
Stor opmærksomhed fra de få
På trods af en imponerende besætning på oplægsholdersiden var det ikke noget stort publikum, som fik glæde af guldkornene. Godt 40 personer lyttede på, og heriblandt var også både kunstnere og andre foredragsholdere.
En af dem, som lyttede nøje, var et relativt nyt ansigt i Læsø-sammenhæng, nemlig Conny Anna Hedevang, som netop er flyttet til Læsø til en ansættelse fra 1. august som lærer ved Læsø Skole. -Jeg kommer selv fra et lille samfund og kan sagtens genkende udfordringerne, og derfor synes jeg det er spændende at møde op og lytte, fortæller Conny Anna Hedevang, som især satte pris på tankerne om at skabe rum: -Jeg er her for at møde nogle af tænkerne og for at få del i tankeboblerne. Som underviser vil jeg gerne tage udgangspunkt i glæden og lysten og det kreative, og jeg kan sagtens følge moralen med, at hvor mennesker mødes, er det vigtigt at skabe tankerum, siger Conny Anna Hedevang, som også har oplevet netop rummelighed på Læsø: -Læsø har plads til det hele, og skolen på Læsø skal kunne rumme alle, slår Conny Anna Hedevang fast.
Saltstøtten
Knapt så meget rummelighed var der indledningsvist i indlægget fra filosoffen Arno Victor Nielsen, som lagde hårdt ud med en række provokationer omkring Læsø og Læsøboernes selvforståelse. Læsø er rekordernes ø, fortalte han med en række eksempler fra medierne og statistikkerne. Læsø er den mindste kommune, men med højest antal tykke, og vi er også øen med størst landhævning, mindst tilflytning, størst fraflytning og flere lignende eksempler. Blandt andet kunne han konstatere, at vi saltede vores gæster, og det næste blev vel, at vi spiste dem, som han sagde med glimt i øjet. Heldigvis blødte Arno Victor Nielsen sit budskab op og kunne fortælle, hvorfor han provokerede, som han gjorde: -Jeg er kommet for at forandre. Det er jo det, der er hele formålet med at mødes. Jeg skal ikke bekræfte jer i jeres fejlagtige selvopfattelse, men udfordre jer, fremhævede Arno Victor Nielsen.
Tak for bredden
Konklusionen på seminaret kan måske bedst siges, som en af tilhørerne gav udtryk for undervejs i forløbet: -Jeg synes det er fint med så stor bredde i foredragsholdernes baggrund og form, for det giver alle mulighed for at få noget godt med hjem, sagde Ilse Plato, som både har relationer til Læsø og til kunstens verden.
Norske Heidi Rognskog Mella, som er en af initiativtagerne til hele projektet, opsummerer summen af de tre års indsats med ét ord: Vellykket! Leif Ladefoged har også fulgt forløbet tæt og blandt andet fungeret som en tovholder og ordstyrer på seminaret, og set fra hans side er
det også et meget positivt indtryk, som står tilbage efter de 14 dage med kunstnere på Læsø og det afsluttede seminar: -Vi fik som afslutning på seminaret flere fantasifulde forslag til nye projekter, der kan samarbejdes om, og som kan bidrage til omstillingen og udviklingen i de tre kystkommuner. Blandt idéerne kan fremhæves en Geopark baseret på Læsøs specielle geologi, et tilbud om natte-og stjernesafarier for at udnytte de sorte nætter på Læsø uden baggrundslys og endelig en idé, som Skagastrønd på Island har haft stor succes med, nemlig en form for Artist in Residence, som det kaldes. En ordning, hvor kunstnere bor i området i kortere eller længere tid og arbejder med kunsten lokalt. Flere andre idéer kom med i kataloget, og en mulighed er at vi anvender Facebook til at arbejde videre med idéerne, slutter Leif Ladefoged, som også kunne fortælle, at alle de deltagende kunstnere havde givet udtryk for meget stor interesse for at vende tilbage til Læsø og arbejde, gerne i samarbejde, men også hver for sig.
Samtidskunst af fund og affald
Af Kirstem Østergaard
Kirsten.oestergaard@nordjyske.dk
I år er det tredje år en gruppe nordiske kunstnere og repræsentanter fra kystkommuner samles for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden.
Det er et led i Projektet (Rask) Skidt, affald) der har til formål at udvikle samtidskunst i små kystsamfund i Norden. Projektet Rask tager udgangspunkt i mindre kystsamfund, der gennemgår store forandringer, når det gæler indtjeningsgrundlag. Lige fra fiskeri og skibsfart til nye brancher som olie, fiskeopdræt og turisme. Hvert lille samfund løser udfordringen på sin egen måde og viser en enorm skaberkraft og kreativitet, der er værd at udveksle erfaringer omkring. Derfor har projektet Rask som mål at styrke samtidskunstens vækstvilkår gennem brug af lokale ressourcer. Ydeområder har altid været attraktive for kunstnere, som søger det ægte og nære. De finder ofte inspiration i det marginaliserede på kanten udenfor gængse opfattelser.
Samtidig skabes historier og fællesskab, fortællinger og møder mellem mennesker om sammenhold, om det andet og det særegne, som er begyndelsen til nye fortællinger om fremtiden.
Projektet Rask blev i 2013 gennemført i Smøla Kommune i Norge, og i 2014 var det Skagaströnd Kommune i Islands tur.
Lige nu er Læsø vært ved begivenheden. Her arbejder syv nordiske samtidskunstnere i fjorten dage frem mod udstillingen Rask, der åbner fredag eftermiddag. 14. August i Læsø Kunsthall på Østerby havn med en performance af Janne Aas fra Norge. It tilknytning til udstillingen vil der blive afholde et seminar med titlen: Frem med Rasket. Det finder sted lørdag morgen 15. August i bødehuset i Østerby havn.
Her medvirker markante foredragsholdere og repræsentanter fra deltagerkommunerne for at diskutere, hvad der skal til, for at samtidskunsten skal fe et fodfæste i små kystsamfund i Norden. På nuværende tidspunkt tæller deltagerlisten blandt andre Arno Victor Nielsen, Elisabet Skylare, Olav juul, og Jens Morten Hansen. Både udstillingen og RASK seminaret er åbent for alle.
